Dansk elektronisk tidsskrift George Sand

Bogomslag

BÉATRICE DIDIER har samlet en række scener fra George Sands selvbiografiske værker og romanerne, hvor måltider og madopskrifter er det centrale i passagerne. Udgivelsen indeholder et fint forord ved Didier, der griber sikkert i Sands store værk og leverer de bedste af de slikne steder.

George Sand: SCÈNES GOURMANDES, Repas et Recettes du Berry, Librio 1999 - i kommission hos Flammarion.

Det elegante liv og dets steder i billedrige pragtudgaver

forsidenohant → at anbefale

Til højre ses Flammarions, Kunsten at leve på George Sands tidAnne Dion-Tenenbaum og Marie-NoŽlle de Grandrys storslåede udgivelse hos Flammarion, Kunsten at leve på George Sands tid, har umiddelbart ikke så meget at gøre med George Sands person og Nohant, men fortæller alligevel alt. Minut for minut, time for time beretter bogens tekster og talrige illustrationer om hverdagslivet i begyndelsen og midten af det romantiske århundrede.

Bogen er delt i tre hovedafsnit; Formiddagen, Eftermiddagen og Aftnen, som igen er delt i niogtyve mindre kapitler. Denne tredeling og undertitler som Læsning, Kunstnernes atelierer, Kulturelle udflugter, På rejse og Selskabslege lader jo ane, at det ikke er det almindelige menneskes liv, der er emnet, men tilværelsen for det bedre og mere eller mindre arbejdsfrie borgerskab, hvor Sand på trods af sin nødvendige flid med pen, blæk og papir hørte til.

Men som Dion-Tenenbaum og de Grandry fortæller, så var dette arbejdsfrie liv netop en hvirvelvind af aktiviteter fra tidlig morgen til sen aften og nat. Og for dette romantiske liv med læsning, tegning og maling, musikudøvelse, udflugter i naturen og deltagelse i kunstneriske og litterære saloner og selskabslivet i øvrigt er George Sand blevet et forbillede, fordi hun havde en særlig evne til at trække kunstneriske personligheder til sit hjem i Paris og på Nohant; som Alfred de Musset, Honoré de Balzac, Marie Dorval, Eugène Delacroix og Gustave Flaubert.

Bogens forfattere har været grundigt i kilderne, først og fremmest i brevvekslinger og selvbiografier og de enorme mængder af billedmateriale. Men også mere specielle former for beskrivelser af tidens elegante liv, som Isabeys dekorationer fra 1816 på porcelæn af dagens beskæftigelser, time for time, er en vigtig del af bogens kilder.

Anne Dion-Tenenbaum og Marie-NoŽlle de Grandrys tekster er kortfattede som afklaret lyrik, og Christian Sarramons fotos af godser, kunstgenstande, interiører og malerier er så smukke, at det næsten gør ondt. Alt sammen suppleres det af Flammarions flotte udstyr; det er en udgivelse langt over standarden selv for værker af denne kategori.

Anne Dion-Tenenbaum & Marie-NoŽlle de Grandry tekst; Christian Sarramon foto: L'art de vivre ŗ l'époque de GEORGE SAND, Flammarion, Paris 1999.

Til venstre ses bogen, I George Sands fodsporGeorge Sands spændende liv har jo inspireret mange biografier. Til dette liv er uløseligt forbundet adskillige lokaliter. Særlig berømt, men blot to af mange, er den blå mansardQuai Malaquais 19 og familiegodset Nohant.

I bogen omtalt her, Sur le pas de George Sand, får alle disse lokaliteter liv under Gonzague Saint Bris' pen og i Philippe Lorins streg. Det være sig lejligheder, huse, slotte, godser og landsteder, men også den omliggende natur, som jo havde en særlig plads i Sands romantiske hjerte.

I vor billedglitrende tid ville nogle måske ønske sig fotografier i stedet for akvareller. Men Philippe Lorins streg og farve rammer netop stemninger, som fotografiet ofte mister. Endelig føjer tegninger og akvareller sig naturligt ind i den Sandske ikonografi, der stadig tilføres nyt materiale gennem den inspiration, som flere nulevende billedkunstnere har følt fra Sands person og værk.

Gonzague Saint Bris & Philippe Lorin: Sur le pas de George Sand, Presses de la Renaissance, Paris 2004, 96 sider rigt illustreret og indbundet.

Til højre ses Nicole Patureaus NohantEn bogs eller udgivelses omfang gør jo ikke alt, så ordet pragtudgave kan også udmærket anvendes på Nicole Patureaus Nohant. Blot et hæfte på 30 sider, men stillet sammen af tekst og smukke billeder på prisværdig grundig og underholdende vis.

Emnet er selvfølgelig godset Nohant og dets historie, men med fortællingen om George Sands og hendes aner og efterfølgere spundet ind i tekst og billede. Mens teksten fortæller historien, rummer billederne trods den knappe plads muligheden for et rigt indtryk af Nohant både ude og inde; af George Sand og hendes familie og de mange kunstneriske venner.

Nicole Patureau: Nohant, Éditions Ouest-France, Rennes 1995. - kbc

Bo på Nohant:

  • Vil man bruge et par feriedage til sit besøg på Nohant, så bør man bo der
  • Blot få skridt fra indgangen ligger et lille tre-stjernet hotel, Auberge de la Petite Fadette, indrettet i en af de gamle sidebygninger
  • Stedet kan anbefales alle; for den særligt Sand-interesserede er en overnatning her en helt speciel oplevelse
  • Mere information på hotellets hjemmeside www.auberge-petite-fadette.fr
Valid XHTML 1.0 Strict
Valid CSS!